Er du interesseret i at arbejde med design og optimering af mekaniske systemer? Har du lyst til at prøve kræfter med konstruktion? Vil du gerne være en del af et team, som arbejder tæt sammen i udviklingen af maskiner?
Praktik - diplomingeniørstuderende

Praktikplads
Er du diplomingeniørstuderende inden for mekanik, har du nu muligheden for at få en praktikplads i en virksomhed, hvor udvikling er i fokus.
Vores mål er, at du får brugbar erfaring og værktøjer med i rygsækken, som gør dig mere attraktiv i din fremtidige karriere, og vores forventning til dig er, at du bidrager til samarbejdet med godt humør og oprigtig interesse.
I dit praktikforløb får du en faglig mentor, og du bliver en integreret del af vores udviklingsteam. På sigt i forløbet kan du også få muligheden for at arbejde med dit helt eget udviklingsprojekt.
Der vil være mulighed for et projektsamarbejde i forlængelse af praktikken.
Du får en unik mulighed for at teste dine teoretiske færdigheder i praksis, og under hele forløbet vil din mentor og kolleger rådgive og vejlede dig, så du får det størst mulige udbytte ud af din praktik. Ligesom du vil opleve, at dine input og forslag bliver til virkelighed i tæt samarbejde med vores produktion.
Har du – eller måske er der en i dit netværk, som har - lyst til at blive en del af sammenholdet i Norbech så lad endelig høre fra dig.
Ansøgning og spørgsmål
Har du spørgsmål, eller ønsker du at høre mere om denne mulighed, er du velkommen til at kontakte Christian på tlf. 23742544. Din ansøgning sendes til: job@norbech.com
Vi vil behandle ansøgningerne løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Norbech A/S udvikler og producerer procesudstyr til fødevarebranchen - primært inden for lakse- og rejeindustrien. Udstyret spænder bredt fra højteknologiske servosystemer til mere simple mekaniske systemer. Virksomheden har eksisteret siden 1985 og har en solid position på markedet. Gennem årene har virksomheden udviklet sig til at være én af Danmarks mest respekterede leverandører af maskiner til fiskeindustrien. Virksomheden har de seneste år oplevet en øget efterspørgsel, hvilket har medvirket til den vækst og udvikling som Norbech A/S i øjeblikket gennemgår.
Læs nærmere om Norbech A/S på: www.norbech.com.