Skip to main content

Sales Manager

Norbech is looking for a new commercial Sales Manager. .

Har du erfaring med eksportsalg? Vil du være med til at videreudvikle en virksomhed i vækst? Brænder du for at drive den kommercielle agenda inden for fiskeindustrien?

Ambitiøs og passioneret profil søges til en spændende nyoprettet kommerciel rolle med salg af procesudstyr til fiskeindustrien, hvor du håndterer den kommercielle del af samarbejdet med kunderne og understøttes af vores team af tekniske eksperter på den tekniske del af salgsprocessen.

Ansvarlig for salg til egne kunder

Med reference til CCO bliver du en del af et nyt hold i salgsteamet med seks tætte kolleger. Du får ansvaret for salg, budget og forhandling med egne kunder, ligesom du får en stor rolle i udviklingen af denne nye kommercielle rolle i samspil med After Sales & Service, Marketing og vores tekniske specialister.

Af andre nøgleopgaver kan nævnes:

  • KAM struktur på eget ansvarsområde
  • Priskalkulation og tilbudsgivning
  • Opfølgning på tilbud
  • Deltage i Performance test med og uden kunde (FAT/SAT test)
  • Deltage i messer og kundeevents
  • Udarbejde analyser, kalkulationer og struktureret markedsopfølgning til brug i business case
  • Bidrage til holdånden og aktivt deltage i implementering af forbedringer

Der vil være ca. 60 årlige rejsedage.

Udadvendt og passioneret sælger

Du har sandsynligvis relevant KAM-erfaring - meget gerne fra fiskeindustrien. Erfaring med salg af procesudstyr vil være en fordel, men ikke en nødvendighed. Du drives af lysten til salg og opstart, optimering og udvikling af kunder og forretninger på tværs af flere lande og kategorier.

Du er stærk i den personlige kontakt og god til at skabe og udvikle relationer. Du har stærke salgs- og forretningskompetencer, herunder talent for købmandskab og løsningsorienterede forhandlinger, som flytter forretningen.

Du er en teamplayer og kendetegnet ved din energi og drive, og kombineret med dine gode kommunikations- og samarbejdsevner skaber du resultater – både selvstændigt og i teams.

Salgsopfølgning og mål er naturlige motivationsfaktorer, og du modtager gerne konstruktiv feedback, således du kan udvikle din egen performance.

Uformel og dynamisk organisation

Du har lyst til at være en del af en ambitiøs virksomhed med frihed under ansvar, hvor vi løfter i flok, og der er fokus på teamspirit, trivsel og samarbejde.

Vi er en uformel og flad organisation, hvor vi er gode til at hjælpe hinanden. Vi kan have travlt, men går ikke på kompromis med at have det sjovt og samtidig behandle hinanden ordentligt.

Du får 35 professionelle, engagerede og dygtige kolleger, der glæder sig til at tage godt imod dig og lære dig at kende.

Du tilbydes gode ansættelsesforhold med en lønpakke, som matcher dine kvalifikationer, og bl.a. også indeholder en velfungerende personaleforening med god opbakning og kantineordning.

Ansøgning og spørgsmål

Har du spørgsmål, eller ønsker du at høre mere om stillingen og opgaverne, er du velkommen til at kontakte CCO Peter Fredborg Nielsen på tlf. 21859761. Ansøgningen sendes via Jobindex på dette link.

Vi behandler ansøgningerne løbende, da vi ønsker jobbet besat hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Get the latest directly in your inbox.

  • New products and new features
  • What others have done
  • What is new at Norbech